- Stort køkken-alrum
- 4 værelser på 1. sal
- Tag, vinduer og badeværelse fra 2022
- God højloftet kælder
- Sydvendt have, som er nem at passe
- Under 20 minutter på cykel fra København K, og under 10 minutter fra metro
Lækkert arkitekttegnet dobbelthus, der med sin klassiske funkisstil giver masser af rummelighed, plads og lys. Husets tag, vinduer og badeværelse på førstesal er alle fra 2022, og køkkenet er fra 2019. Beliggenheden er central med kort cykelafstand til Københavns centrum, Øresund og grønne områder, såsom Mindelunden, Bernstorffsparken og Dyrehaven. Herudover er områdets gode skoler og daginstitutioner inden for gå- og cykelafstand.
Huset har i alt 273 etagemeter bestående af 178 boligkvadratmeter fordelt på to plan samt 95 kvadratmeter tør og højloftet kælder. Stueetagen indeholder rummelig entre med stor skabsvæg og udgang til husets smukke have samt videre adgang ind i den åbne hall, som binder huset sammen. Her er trappen til førstesalen og adgang til lys sydvendt stue i åben forbindelse med stort køkken-alrum, som naturligt er husets samlingsplads. Entre, hall og køkken har gennemgående klinkegulv med gulvvarme fra 2019. Resten af stueetagen har et smukt sildebensparket af massivt egetræ.
På førstesalen er der, udover det badeværelse, fire gode værelser, hvoraf to af dem har udgang til hver deres balkon, begge med udsigt over den hyggelige have. Værelserne har et stilrent udtryk uden skråvægge.
I kælderen er der to store, gode disponible rum med godt lysindfald, som er perfekte ekstra kvadratmeter træning, hobbyrum m.m., ligesom der også er vinopbevaring samt et stort badeværelse.
Haven er sydvendt, ugeneret og meget charmerende med store træer og en sydvendt flisebelagt terrasse, hvor de lange sommeraftener kan nydes.
Til huset hører desuden en garage samt stort parkeringsareal foran huset, aflukket med elektrisk låge.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.