Velholdt etplansvilla med dejlig beliggenhed i Dyssegårdskvarteret. Et klassisk villaområde med legekammerater, dejlig tæt på både Munkegårds- og Dyssegårdsskolen samt daginstitutioner og indkøb. Med kort til de mange indkøbsmuligheder, spisesteder og specialbutikker på Søborg Hovedgade bliver hele familiens behov nemt dækket. S-tog fra Dyssegård Station kan nås på gåben, og med en cykeltur på under 10 km når man København Centrum. Villaen er opført i 1959 i gule murstensfacader og mørkt træværk. Haven er hyggelig og ugeneret med stor overdækket terrasse med sol fra syd og vest.
Huset indeholder rummelig klinkebelagt entre og nedgang til kælderen. Herfra er der adgang til separat kontor/værelse med pejs og eget badeværelse. Stor rummelig vinkelstue med hyggelig pejseindsats og store vinduespartier og dobbeltdøre til overdækket terrasse og den hyggelige lukkede sydvestvendte have. Lyst og dejligt køkken med rummelig spiseplads. Fra køkkenet er der udgang til den overdækkede terrasse og haven. Velindrettet, lyst og funktionelt bryggers med vaske-/tørrefaciliteter, fjernvarmeanlæg og adgang til kontor/gæsteværelse. Værelsesgang med i alt 4 soveværelser og badeværelse med badekar. Ét af værelserne har direkte udgang til haven. Kælderen består af stort lyst klinkebelagt rum med vindue. Mindre viktualierum. Trappeopgang til skur.
Solcelleanlæg fra 2020 med tilhørende batteri, sørger for at holde energiomkostningerne nede. God parkeringsmulighed i flisebelagt indkørsel, og herudover 35m2 dobbelt muret garage og 12m2 muret udhus, begge er indbyggede og isolerede.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.