Havslundevej 8, 2900 Hellerup

Markant ejendom fra 1996 sælges i offentligt udbud

Ejendommen udbydes til en minimums kontantpris på kr.10.450.000 med budfrist den 11. februar 2025 kl. 16.00.


Engelsk inspireret og særdeles  markant ejendom i Hellerup udbydes i offentligt udbud for den Litauiske Ambassade. 

Vi præsenterer med stolthed denne smukke, engelskinspirerede villa i Hellerup. Denne bolig er ideel for en familie med behov for repræsentative rammer eller for dem der bare ønsker god plads. Her får I et rummeligt hjem med masser af plads til at udfolde jer.

Ejendommen er opført af håndstrøgne mursten og sandstensblokke, begge importeret fra England. Vinduer og indvendige trappepartier er udført i mahognitræ.

Hoveddøren åbner op til en imponerende hall med gæstetoilet og åbne trappeskakter, der forbinder stueetagen, første sal og kælderen. Dobbelte glasdøre fører ind i en stor opholdsstue med indbygget gaspejs, et dejligt lysindfald og udgang til den grønne, private terrasse bag huset. Den gennemførte stil skaber en harmonisk og elegant helhed. Køkkenet er indrettet med smukke klinkegulve og fremstår i et mørkt, eksklusivt trælook. En halvåben væg skaber forbindelse til spiseafdelingen, hvorfra der også er adgang til terrassen via dobbelte døre. 

I stueetagen er der ligeledes en værelsesafdeling med to gode værelser, flisebadeværelse med brus.

Førstesalen indeholder åben repos der skaber en god rummelighed. Herudover er der to gode værelser med tilhørende badeværelse og stor forældreafdeling med stort soveværelse med eget walk-in-closet og dejligt badeværelse med brus og kar.

Kælderen fremstår tør med god loftshøjde og masser af gode kvadratmeter.

Til ejendommen hører stor dobbelt garage og god stor have med godt potentiale.

Budrunde:
Ejendommen sælges via budrunde og frist for afgivelse af bud er senest den 11/2-2025 kl. 16.00. Alle indkommende bud åbnes den 12/2-2025 kl. 10.00.
Udbudsmaterialet inklusiv købsaftale og ejendommens dokumenter kan rekvireres hos Rudolph de Klauman, rudolph@deklauman.dk
Afgivelse af bud skal afleveres/fremsendes i lukket konvolut mrkt. Havslundevej 8 til de KLAUMAN, Gentoftegade 33, 2820 Gentofte. 

Senest solgte

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.